Græsning af naturarealer

Koordinering af græsning af naturarealer

Brugeroplysninger
Du skal være oprettet som bruger, og være logget ind, for at kunne tilføje eller rette et græsningsareal.

Ny Bruger
Log ind...

Græsning på De himmerlandske heder. Foto: Peter A. Larsen

Mange danske naturarealer mangler afgræsning. Det kan der være mange årsager til. F.eks. private lodsejere, som måske ikke længere selv har dyr eller offentligt ejede arealer uden husdyr tilknyttet.

Denne webside er etableret for at skabe et sted, hvor du kan finde dyr til at afgræsse dine græs- og naturarealer eller finde græsningsarealer til dine dyr.
Siden består kun, så længe den bliver brugt. Brug af siden er en forudsætning for at kunne få penge til at vedligeholde siden.

Det er vigtigt, at du selv søger på siden. Hvis alle blot lægger deres informationer på siden og så blot afventer, virker siden ikke.

Du kan anvende databasen, hvor du kan oprette dig selv med enten dine arealer, som du gerne vil have afgræsset eller dine dyr, som kunne stå for denne afgræsning.
Du skal oprette dig selv som bruger (højre side af skærmen) for at kunne tilmelde arealer eller dyr. Er du oprettet, skal du blot logge dig på.
Har du glemt dit password kan du få et nyt tilsendt på mail, således at du kan komme ind på siden for at ændre dine oplysninger. Har du ikke opgivet en mailadresse og glemt dit password, kan du kontakte webmaster på support@o-it.dk
Databasen og hjemmesiden er en hjælp til at finde hinanden og finde relevante oplysninger. Kontakten mellem lodsejer og husdyrproducent, samt hvordan I finder ud af det praktiske er helt privat.

Husk at fjerne dine arealer eller dyr fra siden igen, når de ikke længere er aktuelle.
Der er lavet en tjeneste på siden, således at du en gang hver fjortende dag den 1. og den 15. i måneden får tilsendt en mail med de nye arealer eller dyr, som er lagt ind på siden. Ønsker du ikke at modtage sådan en mail, skal du selv framelde dette, når du opretter dig som bruger.
Som eksisterende bruger (før 1. marts) skal du ind og rette dine personlige oplysninger for at være tilmeldt denne tjeneste.

Vi har forsøgt at lave siden så brugervenlig som muligt.
Det er din side, hvor du ud over at finde kontakt til dyr eller arealer også kan finde links til sider med faglitteratur omkring naturarealer, naturpleje, husdyrracer velegnede til afgræsning, tilskudsmuligheder i forbindelse med afgræsning m.m. Næsten alt det, vi har lagt ind her på siden, er lagt ind som links til andre hjemmesider. Dette er gjort for at mindske antallet af timer til opdatering.

Fremadrettet vil jeg gerne lave et forum, hvor du kan skrive dine personlige erfaringer med afgræsning, så de kan deles med andre.

Har du ris, ros eller forslag til ændringer, manglende links m.m., kan du kontakte Svend Lassen på svl@agrinord.dk

Har du IT problemer, kan du kontakte Karsten Petersen på support@o-it.dk

Hjemmesiden er en del af et projekt finansieret af Direktoratet for FødervareErhverv. I projektet vil der ud over oprettelse af hjemmesiden foregå overvåget afgræsning af naturarealer, foregå naturvandringer til projektarealerne eller udvalgte arealer fra brug af hjemmesiden og der vil blive skrevet artikler samt reklameret for siden.

Under ”faglige tekster”, ”nyhedsbreve” (venstre side af skærmen) kan du læse nyhedsbreve om projektforløbet.

Sideløbende med, at vi har fået lavet denne hjemmeside, er man fra Kødkvægforeningen Himmerland i færd med at etablere et laug eller forening, som skal udbrede kendskabet til hjemmesiden og arbejde politisk med de problemstillinger, som er forbundet med afgræsning af naturarealer. Man arbejder bl.a. på at få etableret en hegningsfond. Er du interesseret i at involvere dig i et sådant forum, kan du kontakte Ulrik Lund på 4051 5638 eller på mail ingeogulrik@hotmail.com

Håber du vil tage godt imod hjemmesiden, og kom endelig med ros, ris eller forbedringer.

Siden skulle køre nu, og indtil der er fundet flere penge til opdatering og vedligeholde af siden, vil der ikke blive ændret på siden.
Men du kan sagtens bruge den alligevel, da det meste af sidens indhold kan fungere uden involvering fra min side.
Har du brug for faglig rådgivning, vil du kunne finde en link til dit lokale rådgivningscenter under links, Alle landboforeninger og familiebrug (via Dansk Landbrugs hjemmeside).
Ønsker du som landboforening eller familiebrug at få et direkte link på denne side, er betingelsen stadig, at du/I reklamerer for denne side og derefter henvender dig/jer på svl@agrinord.dk

Mvh. Agri Nord.


© Vesthimmerlands Landboforening 2007
Webdesign af Ø-IT, www.ø-it.dk